Åben Vinkælder

Kom til “åben vinkælder” torsdag d. 7. april kl. 14.00 – 18.00

Jan Tinggaard er en passioneret vinsamler fra Herning som har elsket at samle på udsøgt vin. Nu er vinsamlingen blevet så stor at han bliver nødt til at få solgt lidt ud for at få plads til nye særlige årgange. (Har konen sagt.)

Kom derfor til åben vinkælder torsdag d. 7. april – bliv inspireret, køb unik vin eller bliv klogere på at investere i vin.
 
Vi har fået en masse henvendelser om at holde åben vinkælder igen, da flere ikke kunne nå at deltage sidst. Da flere er nysgerrige på vores overdådige vinkælder på 1. salen hvor vores passionerede vinsamler Jan har samlet vin siden 1980’erne.
 
Her gemmer sig mange unikke skatte. Vinkælderen byder nemlig på investeringsvin, uskaffelige årgange, unikke gaver, blærerøvsvin og vine med storhed og sjæl.

 

—> Således gentager vi succesen torsdag d. 7. april fra kl. 14.00 – 18.00 <—

 
Hvad er det vores lille vinkælder kan, som gør den et besøg værd?
 
1. Den byder på årgange som stort set er “uskaffelige” verden over.
 
2. Jan ved hvad han taler om, så han kan guide i valg, investeringer, smage og generel vinviden. Derudover smitter hans passion 🙂
 
3. Vinene i vores kælder har ligget under optimale, konstante og tempererede forhold, således garanterer vi vinens rejse inden den havner hos sin nye ejer.
 
4. Vinsamlingen startede tilbage i 1980’erne således tilbyder Jan også vin som har ligget trygt og godt hos ham og deraf har fået de optimale forhold for nu at være i drikkeklar balance.
 
5. Lokal og passioneret vinsamler som gør det muligt at købe de store og unikke vine nemt og fleksibelt som var det din egen vinkælder. Man kan altid maile om det er muligt at komme forbi og købe lidt flasker fra dag til dag. Blot henvend jer på kommunikation@cafepoulsen.dk.
 
Vi ses torsdag d. 7. april kl. 14.00 – 18.00 ovenpå Huset Poulsen, Bredgade 38, 7400 Herning🍷